Hvordan bliver arbejdsmiljøet i fremtiden – og hvordan vil det påvirke kulturen i virksomhederne? I løbet af de sidste årtier har vi set office hubs dukke op overalt og stadig flere arbejder freelance. Tidligere var en daglig arbejdsgang på moderne kontorer med stor opmærksomhed på faciliteter, et stærkt fokus for både arbejdsgivere og medarbejdere, men det har Covid-19 ændret på.
Med Covid-19 har vi taget et kvantespring ind i en ny virkelighed, hvor hjemmearbejde betyder at medarbejdere ikke opnår den samme dosis socialisering og vidensdeling ved vandkøleren eller kaffemaskinen. Størstedelen af medarbejdere har taget godt imod nye teknologier og justeret deres måder at arbejde på, og af denne grund er det i mange virksomheder ikke længere påkrævet, at vi er på kontoret hver dag eller deltager i møder med fysisk tilstedeværelse.
Jeg har i mit arbejde som Trusted Advisor erfaret, at vores ”new normal” kan fungere, når der bliver ydet en indsats i at skabe tillid til nye samarbejdspartnere og kolleger. Generelt kræver det en stor mængde fokus på hvordan alle parter kommunikerer.
For at give dig svar på ovenstående spørgsmål, har jeg talt med mit netværk.
Vertic er et digitalt marketingbureau, der hjælper F500-virksomheder med deres digitale rejse. De har med succes rekrutteret nye medarbejdere ansat til at arbejde på andre lokationer end deres normale kontorer geografisk under og efter COVID-19. De har haft et forspring med at arbejde fra forskellige geografiske lokationer internationalt og i brugen af alle digitale hjælpemidler. Alt dette fungerer i et omfang, hvor de overvejer at benytte sig af fjerntliggende hubs i en større grad, når de skal hente nye kompetencer og herved ikke være begrænset af den geografiske afstand. Mads Petersen der var med til at stifte virksomheden i 2002, er dog bevidst om vigtigheden af